I mit forløb med malerpenslen er det oftest processen, jeg er optaget af. Jeg kan fx være i et forløb, hvor jeg er i gang med at undersøge en bestemt farve, dens karakter og virkemiddel.
Jeg kan være i et forløb, hvor jeg konstant forsøger at forenkle et tema. Fx er de fleste af billederne med de vandrette striber opstået ved, at jeg adskillige gange har forenklet et landskab, og så pludselig er billedet der, hvor jeg gerne vil hen.
De grønne billeder. De fleste har taget afsæt ved mine oplevelser i naturen. Jeg har forsøgt at skildre følelsen og oplevelsen ved at være derude.